Når du skal købe en ny vaskemaskine, er der mange ting, du skal huske. Her fortæller vi dig nogle af de vigtigste punkter.
En vaskemaskine er en vigtig del af de fleste danskere husholdning. Simpelthen fordi den bliver brugt mange gange om ugen, og det er svært – eller i hvert fald tidskrævende – at leve uden. Men du skal tænke dig om, inden du investerer i hvidevarer. Og især vaskemaskinen. Men hvad er vigtigt? Det får du at vide herunder.
Generelt set er der tre typer af vaskemaskiner. Frontbetjente, topbetjente og kombi-maskiner.
Frontbetjent
Her i Danmark kender vi bedst de frontbetjente, hvor lågen sidder på fronten af maskinen. Den type kan monteres nemt under en standard størrelse bordplade i et køkken, badeværelse eller bryggers. Og så passer den nu engang bedst til en tørretumbler, som kan placeres ovenpå vaskemaskinen – det er svært på en vaskemaskine med topbetjening…
De fleste vaskemaskiner er 60 cm i bredden, 85 cm i højden (passer under en bordplade på 90 cm i højden) og 60 cm i dybden. Men det er ikke altid de præcise mål, så vær sikker på, hvad du køber, og hvad du har af plads til rådighed derhjemme. Det samme er gældende for køleskabe, der også varierer i størrelse, men det tager vi i en anden artikel.
De frontbetjente maskiner klarer sig bedst i test, og der findes et kæmpe udvalg på det danske marked. Ulemperne er, at de fylder mere end topbetjente maskiner, og arbejdsstillingen er typisk dårlig, hvis den står på gulvet.
Topbetjent
Topbetjente vaskemaskiner fyldes fra toppen, og de er smallere end de frontbetjente. Derfor passer de godt til steder med begrænset plads. Til gengæld kan de ikke placeres under en bordplade eller med tørretumbleren ovenpå. Desværre er de typisk også lidt ringere til at vaske, viser flere test. Så anvend kun en topbetjent maskine, hvis andet ikke er muligt.
Kombi-maskine
En kombineret vaske-tørre-maskine er – som navnet antyder – en vaskemaskine med en indbygget tørretumbler. En sådan maskine er til dig, som har meget begrænset plads og ikke har mulighed for at tørre tøjet manuelt ved ophængning.
Tørrefunktionen foregår uden aftræk og uden kondenssystem, som du måske kender det fra andre tørretumblere. I stedet for bruges en metode, hvor koldt vand samler dampen. Vandforbruget på den her type maskiner er meget voldsomt, viser flere test fra blandt andet Tænk. Op til 10 liter vand pr. kg. Det er meget!
Fordelen er helt klart, at du kun behøver en enkelt maskine. Men ulempen er en meget dyrere pris, og så kan en kombi-maskine ikke tørre den fulde mængde tøj – kun omkring halvdelen ad gangen. Og så bruger den meget vand.
Andre vigtige ting af huske på
En anden vigtig ting ved køb af vaskemaskine er energimærkningen. Gå altid efter den bedst mulige mærkning. Vaskemaskinen er altså en maskine, der bruger meget strøm, og du benytter nok en vaskemaskine flere hundrede gange om året. Nogle familier helt op over 500 gange årligt.
Et højt tal for centrifugering er også godt, for så tørrer tøjet hurtigere, og du sparer efterfølgende strøm i tørretumbleren.
Vi kan desuden kun anbefale, at du går efter kvalitetsmærker. Det er ikke værd i længden at købe det billigste Kina-skrammel, hvis det går i stykker efter et år eller to.
Har du brug for yderligere råd og vejledning til køb af hvidevarer? Så kontakt Skovgaard-El fra Odsherred med det samme.